| Beskrivelse: | | Icing Flame er en flot, sort hest med et smukt trav, hurtighed og stor styrke og har været lang tid undervejs. Han var ret langt fremme og kunne løbe omkring 1.30, da han desværre fik tarmslyng i maj måned 2004. Han blev opereret og overlevede heldigvis! Med næsten et års forsinkelse blev han så trænet op igen og startede sin løbskarriere sent som 4-års.
Han har efterhånden vundet mange løb og går alle distancer. Har været meget urutineret og har galoperet et utal af sejre væk i de første år, men vist store evner. I 2008 fandt vi dog endelig nøglen til at undgå hans galopnykker, og han blev solgt til hesteejere ved Bent Svendsen i juni efter at have taget 4 sejre i sine sidste 5 starter.
Icing Flame's moder, Dancing Merchant, er søster til sejrshesten, Coroni Speed, og den gamle tophest, Rocky Finder. Icing Flame er moderens første afkom, og han er storebror til vores løbshest, Mystic Flame. |